Ta’ med ud og fisk

Grib fiskestangen og mærk freden sænke sig over de store vanddybder. Den lange kyststrækning byder på et spændende og varieret fiskeri.

  • Ørreder, makrel og mange flere
  • Ved kysten, på vandet eller Put 'n take
  • Stilhed

Kom helt ned i tempo med en tur ud med fiskestangen.

1

 

Pakker og tilbud

Se alle pakker og tilbud her!

Unikt fiskeri ved kyst og fjord

Ved Hølken Strand, som ligger lige ved pladsen, er der god mulighed for kystfiskeri – og så endda når det er allerbedst. Her kan du opleve et spændende og varieret fiskeri, hvor særligt havørreder dominerer.

Fisk fra kysten, eller tag en jolle eller havkajak ud på vandet og åben op for flere forskellige fisk. Hornfisk, makrel, multer, ål og fladfisk – med den rette mængde tålmodighed, kan alle slags lade sig overliste.

Har du båd med..? Blot 150 m fra pladsen holder Hølken bådelaug til, her kan du blive medlem og have din båd til at ligge eller du kan leje dig ind på dagsbasis og benytte deres bådslip/slæbested.

En god fiskeoplevelse

Også ved den lokale Put ’n take sø er det muligt at få en god fiskeoplevelse. Er du nybegynder eller erfaren? Det betyder ingenting, her kan alle være med.

I kan også tage turen til en af områdets mange fiskesøer, som I finder i kort køreafstand fra pladsen. Her finder I med garanti fiskeri i et afslappet tempo med en fin natur – der er dog ingen garanti for fangst, men mulighederne for en regnbueørred er gode…

Odder Strand Camping
mellem Aarhus og Horsens



Odder Strand
Camping

Toldvejen 50
8300 Odder
Tlf: +45 8655 6306
E-mail: info@odderstrandcamping.dk